Frække chicks og friske fyre

Om Inge Maggie Mogensens billedunivers

Af Tom Jørgensen, redaktør af Kunstavisen, bachelor i Kunsthistorie

En pige i en flot orange kjole vender sig mod en ung mand. ”Dans med mig” hedder titlen på billedet, og det er det, pigen opfordrer ham til. Desværre for hende er fyren helt og aldeles opslugt af sin bærbare, som han sidder med på skødet. Er det et computerspil eller et chatprogram, som distraherer ham fra den smukke?

Svaret må vi selv digte os til, men maleriet er typisk for Inge Maggie Mogensens billedunivers. Hun har nemlig som få andre danske kunstnere fokus på de unges måde at være på: deres tøjstil, deres gadges og deres måde at leve på, indhyllet som den er i koder, der er svært forståelige for forældre og andre voksne.

Skønt hun tilhører en anden generation end sine ”ofre”, har Inge Maggie Mogensen kunstnerens blik for de spændende visuelle fænomener, og ungdomskulturen har i den retning leveret et uvurderligt materiale siden 1960´erne. Som vi kan se i Inge Maggie Mogensens malerier, er graffitien, designertøjet, skoene, de uundværlige skateboards og i det hele taget alle de produkter, som henvender sig til teenagers og bliver brugt af teenagers små kunstværker i sig selv. De signalerer dynamik, ”hiphed”, status og, i større eller mindre omfang, en fokus på det suveræne og selvbevidste teenager-jeg.

Som sådan er Inge Maggie Mogensens malerier således pejlemærker for én bestemt generation, ungdommen. Men de er samtidigt meget mere. For hist og her opdager vi, at de unge mennesker slås med de samme problemer som os andre voksne dødbidere. De har deres hyr med kærligheden, de føler sig ensomme og udsatte, de har svært ved at klare presset, og de aner modsætningen mellem deres veldesignede ydre og deres indre rådvildhed. Den kender vi godt! På den anden side viser Inge Maggie Mogensen os nogle mennesker og et univers, hvor den rene og skære glæde stadig kan strømme frit og livskraftigt. De lever livet, de unge mennesker, og hvorfor skulle de ikke gøre det? Vi gjorde jo det samme. Af vi så ikke havde det samme udbud af tøj og gadgets, som man har i dag, er en anden sag....dette giver blot flere motiver for kunstnerne.

Inge Maggie Mogensen har et skarpt blik for de designmæssige kvaliteter ved ungdomskulturen. Samtidig fornemmer man dog en uforbeholden solidaritet med og sympati for de unge mennesker. Uanset deres størrelse virker malerierne monumentale. De kommer os lige i møde med deres velgennemtænkte farvesammensætninger og dynamiske graffitibudskaber. Især, når de konfronteres med modsætningen, bedsteborgeren i konservativ forretningshabit eller ”standardbedstemoren” i gråmeleret og tilknappet vinterfrakke. Så foretrækker vi farten, livsglæden, de romantiske kærlighedserklæringer, overmodet, frækheden og de store, store følelsesmæssige udsving. Man er et gladere menneske efter at have stiftet bekendtskab med Inge Maggie Mogensens malerier. Så er det sagt.

Dans med mig

VISVA

Nr. 3 - 2016 - 38. årgang

Af Flemming Damskov, Redaktør af VISVA

Det er naturalistiske billeder Inge Maggie Mogensen maler, - og så alligevel ikke! Med en malestil, hvor farverne får lov at stå kraftigt frem, og næsten ”kun” præsenterer lokalfarven, uafhængigt af vejr og lys, fremkommer der et billedunivers, Matisseagtigt fladt og med et stort slægtskab med de traditionelle tegneserier. Det gør at budskabet eller fortællingen i billedet fremstår med en stor klarhed, som også giver en fornemmelse af, at det er hurtigt aflæseligt. Til gengæld er budskaberne både modsætningsfyldte, og fyldt med detaljer og forskellige indgangsvinkler, så man alligevel er nødt til at ”blive hængende”.

Den overordnede fortælling er en kærlighedserklæring til personerne i billederne, med erfaringens visdomsindsigt i deres modsatrettede følelser og problemer, samt en stor overbærenhed. 

Valget af malestil tror jeg ikke er tilfældigt. Der er et stort slægtskab med det moderne billedunivers: Streetart, Grafitti. Og af og til en smule ”kitschet”, som det nu ofte er for unge, der ikke har den billederfaring, der får mere erfarne billediagttagere til at rynke på næsen og kalde det konformt og klichefyldt.

Og var det ikke for den underliggende visdom i billederne, ville man sagtens forestille sig, at man havde med en purung kunstner at gøre, og ikke som det i virkeligheden er: En kunstner, der tog sin kunstneruddannelse på Århus Kunstakademi i 1975 – 78, som i sin barndom har oplevet 2. verdenskrig og som var sidst i 50’erne da hun blev mag. art. i kunsthistorie i 1993. Og således beviser Inge Maggie Mogensen, at ungdom ikke er noget der følger kroppen og tiden, men er noget der befinder sig ”mellem ørerne”.

Brobygning