Billedet foroven repræsenterer den malestil, jeg i øjeblikket sværger til. Gennem tiden har jeg arbejdet med mange andre stilarter men synes, at jeg her har fundet ind til en malemetode og stil, som jeg befinder mig godt med og lykkes med at udtrykke mig gennem.
Jeg har samtidig fundet det fascinerende at trække ungdomskulturen ind i mine billeder. Ungdomskulturens udtrykformer og artefakter viser ofte på et tidligt tidspunkt de strømninger vi ældre før eller siden bliver påvirket af på alle planer i samfundet. Ungdommen er ofte ultra dynamisk og fanger og formidler med lynets hast mange af de forandringer, der sker i vores samfund.
Tag et kig i mit galleri eller find praktiske oplysninger på de øvrige sider.
Begynd eventuelt med at se en film om mine billeder og mig.